Effekten af Bydelsmødre

Målgruppen

Bydelsmødrenes målgruppe er primært isolerede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke ved meget om det samfund, de lever i; Kvinder som har udfordringer med det danske sprog og hvor mange lever med mistillid til det kommunale system. Derudover er mange indenfor denne gruppe belastede af sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer.

Økonomer uden Grænser anslår, at 80.000 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark har brug for en Bydelsmor. Et tal der kun vil stige i den kommende tid [1].

Bydelsmødre kan nå denne målgruppe, som det offentlige har svært ved at nå. Det kan de på grund af deres sproglige mangfoldighed, deres ultra-lokale tilstedeværelse, deres fleksible ”åbningstider” og den genkendelighed kvinden oplever i mødet med Bydelsmødre. De kan nå målgruppen, fordi de kan skabe en ligeværdig, respektfuld dialog og derved videregive vigtig information om det omkringliggende samfund, og viden om hvor kvinden kan søge hjælp.

Bydelsmødrene hjælper også sig selv

Bydelsmødrene får også selv meget ud af at uddanne sig til Bydelsmor. Bydelsmødrene får generelt bedre selvtillid og bliver motiverede til at kommer i gang med mere uddannelse og job. De forbedrer deres sprogkundskaber, deres viden om det danske samfund og de får en større oplevelse af at høre til. Mange gør desuden endnu mere for deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter og uddannelse efter de er blevet Bydelsmødre [3].

Derudover oplever Bydelsmødrene, at de tilegner sig mange faglige kompetencer under uddannelsen og de ser en stor værdi og anerkendelse ved identiteten som Bydelsmor.

[1] Samfundsøkonomisk analyse af Bydelsmødrene (2016) Økonomer Uden Grænser

[2] Socialt isolerede kvinder, Als Research, 2008

[3] Samfundsøkonomisk analyse af Bydelsmødrene (2016) Økonomer Uden Grænser

Effekter

Den enkelte kvinde

Familien

  • Mødrene involverer sig mere i deres børns liv (2016, ØUG 2016)
  • Kvindernes forandring bryder den negative sociale arv (2016, ØUG 2016)

Lokalsamfundet

  • Bedre kontakt og større tillid mellem udsatte kvinder og lokale fagpersoner (Deloitte 2015)
  • Styrket lokale fællesskaber og styrkede familier modvirker radikalisering (Certa rapport 2016)

Danmark

  • For hver krone der investeres får samfundet mellem 3 og 10 gange pengene igen over en periode på 10 år (ØUG rapport 2016) 
  • En investering på 3 mio. kroner pr. år giver 137.000 frivilligtimer, heraf mange som det offentlige ellers skal betale for (ØUG rapport 2016) 
  • De 137.000 frivilligtimer giver årligt en samfundsøkonomisk gevinst på 36,2 mio. kroner (ØUG rapport 2016).

Du kan læse mere i rapporterne her

Se faktaark over effekten af Bydelsmødre 

Indsatsen hjælper kvinderne og Bydelsmødrene selv 

Bydelsmødre - en gevinst for samfundet 

Evalueringer 

Find evalueringer af indsatsen