Shazia
Danmarksgården, Frederiksberg
"Jeg har arbejdet som Bydelsmor gennem flere år. Pludselig fik jeg en diskosprolaps. Operationen går ikke som forventet. Den efterlod mig med permanente smerter, og det betød, at jeg måtte sige mit job op. Jeg var rigtig glad for mit job, og tabet af det sammenlagt med smerterne i min krop, betød, at jeg i en periode mistede modet.
En dag blev jeg kontaktet af en kræftsyg kvinde. Hun var ensom og manglede nogen at snakke med. Som Bydelsmor tog jeg ud for at møde kvinden. Kvinden var meget syg og uden nogen familie til at tage sig af hende. Jeg tog mig tid til at snakke med hende. Vi mødtes over tre omgange. Jeg oplevede, hvordan kvinden blev gladere af vores møde. Hun fortalte mig om sit liv. Tredje gang vi mødtes, tog vi sammen til frisøren, og kvinden fik sat sit hår.
Mødet med hende gav mig et nyt perspektiv på min egen tilværelse. Jeg indså værdien af det arbejde, som jeg udfører som Bydelsmor, og de mange ting i mit eget liv, som jeg er lykkelig for. Jeg føler, at jeg i arbejdet som Bydelsmor både kan hjælpe andre, men samtidig får jeg også nye perspektiver på mit eget liv. Det gør, at jeg mærker vigtigheden af det at gøre noget for andre".