”Alle har ret til at vælge deres eget liv”

Sådan svarede en af Bydelsmødrene som deltog på vores efteruddannelse i forebyggelse af negativ social kontrol, da vi spurgte hvorfor det er vigtigt at arbejde med forebyggelse af negativ social kontrol.

Inddrag forældrene

Undersøgelser peger på at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund føler sig udsat for negativ social kontrol, og de peger på forældrene og især moren, som primære udøvere af den negative sociale kontrol.

Så hvis vi for alvor vil løse udfordringen, er vi nødt til at invitere forældrene ind, bevidstgøre dem om problemstillingen og gennem dialog og refleksion styrke forældrenes mod til at stå sammen for deres børns ret til at vælge deres eget liv. De unge skal ikke efterlades alene i deres kamp for at leve deres liv som de vil. Vi skal have forældrene med, vi skal have dem til at reflektere over at negativ social kontrol skaber dobbeltliv og at konsekvensen i sidste ende kan være et brud med barnet.

"Vi har vores egen rygsæk med fra vores eget land med følelser af tryghed, omsorg, tillid og kærlighed for vores egen kultur, og som vi er meget meget glad for og trygge ved. Og vi synes, at det er den bedste rygsæk. Men vi glemmer, at vores børn er født og opvokset i en anden kultur, så de har også nogle andre ting, som de samler i deres rygsæk. Vi skal huske at bruge begge rygsækker".

Shazia, Bydelsmor

Social kontrol rammer hele familien

I vores arbejde er vi ikke i tvivl om at negativ social kontrol er udbredt blandt nogle af de familier vi møder – den sociale kontrol, der udøves for at opretholde familiens ære. Og vi er heller ikke i tvivl om, at det i høj grad handler om pigerne, deres adfærd (deres fremtidige ægtefælle) og deres krop. Samtidig går negativ social kontrol ikke kun ud over pigerne, også brødre, mødre og fædre fanges i de negative forventninger fra omverdenen.

Negativ social kontrol er et komplekst og svært emne, som både er meget abstrakt, meget konkret og meget personligt på samme tid. Det foregår imellem mennesker på kryds og tværs, det udøves ikke kun i den nære familie, også naboer, netværk, venner og familiemedlemmer som bor i andre lande, er med i nettet.

I Danmark er der lavet flere handleplaner mod negativ social kontrol fx er politiet og kommuner blevet klædt bedre på til både at spotte problemet og især hjælpe de unge. Det synes vi er rigtig godt. Vi er meget glade for de mange tiltag og muligheder for de unge, men vi savner at også forældrene inddrages i løsningen, så vi kan løse problemet der hvor det udspringer i stedet for kun at slukke brande.

Det er mødrene som oftest udøver social kontrol

Mange af de mødre vi møder udøver social kontrol uden at være bevidste om det. De gør det bare. De tænker ikke over hvad der ligger bag. Æreskulturen kan være så normal, at de ikke stiller spørgsmål til den. Derudover er de ofte selv under pres fra familien, fordi børnenes adfærd reflekterer direkte tilbage på dem som mødre. Og i mødet med majoritetskulturen forstærkes dette og forståelsen af hvordan man skal leve sit liv udfordres – især for pigerne og det forstærker kontrollen.

"Vi skal hurtigst muligt lære kulturen at kende og sproget. Mange gange er det sådan, at børnene er ude og forældrene er hjemme, og det er et problem, for de ved ikke hvad børnene gør, og børnene ved godt, at deres forældre ikke ved det. Så vi skal tage del i de aktiviteter, som vores børn deltager i, så vi er på samme niveau og snakker om de samme ting".

Shazia, Bydelsmor

Angsten for at miste

For mange af de mødre vi møder handler det om usikkerhed og angsten for at miste sig selv, sin familie, sine børn – igen! for mange var følelsen af at miste ikke kun sig selv, men også hele familien og det genkendelig liv en stor smerte, da de enten flygtede eller flyttede til Danmark. Så den negative sociale kontrol udføres bl.a. også pga. frygten for at blive udstødt af det genkendelige minoritetsnetværk, som man møjsommeligt har fået bygget op, og det at skulle føle sig alene igen, kan for nogen være mere frygtindgydende end tanken om at miste relationen til sit eget barn.

En stille revolution

Derfor arbejder vi med bevidstgørelsen af mødrene. De skal forstå begrebet, de skal forstå mønstrene, de skal kende konsekvenserne, de skal være bevidste om de små tegn - det der foregår i relationerne og de skal være bevidste om deres egen rolle i det. Vores efteruddannelse tager udgangspunkt i fællesskabet, så mødrene kan udfordre hinanden, lære af hinanden og efterfølgende bakke hinanden op. Derfor kalder vi det en stille revolution, fordi kvinderne selv er med til at skubbe på forandringen indefra.

Den måde vi har valgt at arbejde med emnet på, sætter fokus på bevidstgørelse og handlekraft. Metoden åbner for dybe personlige refleksioner og erkendelser og dermed mindre fordømmelse og større accept, når børn eller voksne vælger at bryde normen og mod til at stå sammen med sit barn.

"Det er så vigtigt, at forældre lytter til deres børn. Hos os har vi altid givet børnene lov til at snakke med os. Vi blev enige om, at vi skulle lytte til, hvad deres mening var. På den måde har jeg fået meget hjælp fra mine børn, for de kender lokalområdet eller samfundet bedre end os, og har dermed kunnet forklare os mange ting".

Shazia, Bydelsmor

Bydelsmødrene klædes på til at bære diskussioner om negativ social kontrol ud i lokale netværk for at sætte emnet på dagsordenen og dermed bidrage til at bryde myter og fordomme og bane vejen for nye handlemuligheder og en stærk relation og forståelse mellem børn og forældre.

Læs mere om social kontrol her:

Portrætartikel: Shazia Mughal om social kontrol

Portrætartikel: Shazia Mughal om social kontrol - del 2

Shazias gode råd om social kontrol

Tak til SIRI, Københavns Kommune, Sønderborg Kommune og Høje Taastrup Kommune for det gode samarbejde.