Efter i dag har jeg besluttet, at jeg selvfølgelig skal støtte min datter!

Sådan sagde en Bydelsmor efter hun havde deltaget på Bydelsmødre Danmarks efteruddannelse i forebyggelse af negativ social kontrol.

Udtalelsen kom i en af de mange train-the-trainer øvelser mødrene skal igennem på den efteruddannelsesdag, der er en del af Bydelsmødres samarbejde med Københavns Kommune, Sønderborg Kommune og Høje-Taastrup Kommune.

Af Ida Krohn, konsulent Bydelsmødrenes Landsekretariat

Tanken bag brugen af train-the-trainer metoden er, at mødrene selv får en masse viden, reflekterer over hvilke uhensigtsmæssige dynamikker, der kan opstå i nære relationer og får øvet konkrete redskaber til at håndtere udfordringer, dilemmaer og uenigheder.

Alt sammen med det fælles mål: at bibeholde gode tillidsfulde relationer i familien.

Forebyggelse starter med mødrene

Mødrene bliver derudover klædt på til, selv at kunne facilitere workshops for kvinder i deres lokalområde, så den viden bliver mobiliseret ud til så mange som muligt. Mødrene er de primære opdragere i familien. Det er derfor helt essentielt at få dem til at reflektere over deres rolle i familien, hvis vi vil forebygge udøvelsen af negativ social kontrol.

Kursets opbygning

Dagen er delt op i 2 temaer. Første del handler om, hvordan man passer på sig selv som mor, så man kan sortere ud i alle de ”gode råd” og forventninger fra venner og familie. Anden del handler mere konkret om værktøjer til at undgå konflikter især i den nære familie.

I alle øvelserne er der lagt god tid ind til at tale om øvelserne i plenum. Det er en vigtig del af vores arbejde med mødre. Fællesskabet, der opstår blandt kvinderne i Bydelsmødregrupperne, er bygget op om Bydelsmødre Danmarks seks værdier, der hjælper til at skabe en trygt rum med plads til uenighed og refleksion.

Første skridt: At byde tabuer

Når vi arbejder med et så komplekst og tabubelagt emne som negativ social kontrol er, er et af de centrale mål at bryde med tabuerne og starte de vigtige samtaler mellem mødrene. Ære, skam og frygten for at miste social status står ofte i vejen for dialog, men det er netop i samtalen med andre i samme situation, at forandringen har mulighed for at gro.

Kursets 1. del: Det relationelle landkort der præger mødrenes valg

Vi starter ud med, at alle mødrene skal tegne deres eget landkort. I centrum står moren og rundt om skal hun tegne alle de personer og institutioner, der har indflydelse på de valg hun tager for sig selv og i opdragelsen af sine børn.

Efterfølgende markerer hver deltager alle dem, hun har tegnet, ud fra om det er nogen hun ville gå til for at få hjælp eller om det er nogen, hvis dom/mening hun ”frygter”. Øvelsen skaber refleksion omkring, hvordan vi alle som sociale væsener er spundet ind i et spind af relationer, der påvirker vores valg i livet.

Det er vigtigt at forstå, hvem man er påvirket af, for at finde ud af, hvornår og hvordan man skal finde styrke til at kunne træffe personlige valg som andre måske ikke er enige i. Landkortet bliver grundlaget for resten af dagens øvelser.

Derefter arbejder vi med, hvordan man kan stå imod andres ”gode råd” og meninger, med konkrete redskaber til at holde fast i de valg, man selv synes er det rigtige og lukke unødig støj ude.

Kursets 2. del: Et undersøgende blik på konfliktfyldte relationer

Om eftermiddagen arbejder vi mere konkret med relationerne. Det er her den førnævnte mor udtrykte sin beslutning om nu at støtte sin datter. Hendes udtalelse kom i vores plenumrunde efter øvelsen – ”Hvorfor er vi uenige?” Her dykker vi ned i, hvordan vi alle bærer på hver vores rygsæk fyldt med myter, viden, værdier, følelser og erfaringer. Og hvordan det kan skabe uenighed med andre hvis rygsæk er anderledes.

Når børnenes normer kommer på tværs af familiens

Det kan være børn, der er født i Danmark af forældre, der er migreret hertil. Moren fortalte at hun og hendes datter er uenige om, hvordan det er okay at leve sit liv. Datteren afviger fra den norm moren er vokset op med. Hun bærer ikke tørklæde og dyrker meget sport. De andre familiemedlemmer accepterer ikke datteren og moren har haft svært ved at støtte hende. Men ved at reflektere over, hvilken virkelighed datteren er vokset op i og hvad, der fylder i hendes rygsæk, har hun lettere ved at acceptere sin datters valg og bakke hende op overfor resten af familien.

Mødrene støtter og udvikler hinanden gennem fælles samtale

Det vi ser ske i plenum-runderne er, at mødrene deler ud af deres egne personlige holdninger, grænser, erfaringer og frygt. De spejler sig i hinanden og får mod til selv at dele mere og mere med hinanden.

Fordi deres grænser er forskellige, udfordrer de hinanden og udvikler sig sammen. Facilitatoren sørger for en god og respektfuld tone så samtalen bliver frugtbar, men giver plads til den udfordring, der skal til for at mødrene reflekterer over deres holdninger og hvad konsekvenserne kan være.

De fleste mødres største frygt er at miste relationen til sine børn. Men der er mange elementer, der kan stå i vejen for, at moren har overskud til at håndtere alle de uundgåelige konflikter, der opstår i familien. Det er de elementer vi går ind og arbejder med, så mødrene tænker over, hvad deres valg er motiveret af.

En gradvis proces for nogle – for andre et vendepunkt

For nogen er det en lang proces, som først bliver sat i gang i det første møde med emnet – for andre er det netop den samtale de har haft brug for, for at ændre på de negative dynamikker, der gør både forældre og børn ulykkelige.