Bydelsmødre bringer vigtig viden ud om Covid-19

Bydelsmødre modtog i november 2019 Kronprinseparrets Sociale Pris som anerkendelse for arbejdet med minoritetskvinder. Aktuelt demonstrerer indsatsen sit værd gennem Bydelsmødres assistance i udbredelse og oversættelse af informationer om Covid-19 i boligsociale områder rundt i landet. Informationer som grundet medievaner og sprogbarrierer ellers ikke ville nå ud til alle familier, og som Bydelsmødre netop har modtaget ½ million kroner af TrygFonden til at videreføre formidlingen af.

Af Pernille Rosengaard Christensen

Det er en glad chef for Bydelsmødre, Mai-Britt Haugaard Jeppesen, der fortæller, at de netop har modtaget ½ million kroner til i samarbejde med Baba at understøtte videreformidlingen af coronarelateret information i udsatte boligområder. En opgave som hele tiden udvikler sig, fortæller hun: ”Påbuddene med vask hænder, nys i ærmet, hold afstand osv. har indtil videre været relativt nemme at formidle, men genåbningen er straks mere kompleks at forstå”. Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen kan Bydelsmødre netop viderebringe sådan information, da de uddannede Bydelsmødre er meget kompetente til at sørge for, at etniske minoritetskvinder forstår informationen, hvilket gør det brobyggende arbejde enormt vigtigt.  

Vi vil være relevante for samfundet

Bydelsmødre går i sin kerneopgave ud på at mobilisere lokale kvinder til at tage ansvar for lokalområdet og for dem selv. En indsats der ikke alene gør en forskel for kvinderne og deres egen familie, men også løfter en samfundsmæssig udfordring i at nå en såkaldt ’sårbar’ gruppe af minoritetskvinder, som ellers står uden for samfundet. Denne kerneopgave er dermed ikke statisk, men indebærer en nødvendig fleksibilitet over for samfundsmæssige problem-stillinger. Mai-Britt Haugaard Jeppesen, fortæller, at de som indsats er meget optagede af at være relevante for samfundet: ”Det er samfundet, der giver os penge, og derfor skal vi give tilbage, at vi er en del af løsningen på problemstillinger, vi ser i samfundet. Derfor udvikler Bydelsmødre sig hele tiden parallelt med, hvad det er for nogle tendenser, der er. Den fleksibilitet er enormt vigtig”.

Dette har de senere år bragt skiftende mærkesager om at arbejde med bl.a. radikalisering, modtagelse af flygtninge i forbindelse med flygtningekrisen, social kontrol og beskæftigelse med ind på Bydelsmødrenes dagsorden. Og nu altså senest Covid-19. Bydelsmødrene hjælper bl.a. ved at bære vigtig viden ud gennem deres opsøgende arbejde i de boligsociale områder. På normalvis gennem hverdagens møder i vaskekældre, på legepladser osv., hvor de møder nogle af de kvinder, der lever allermest isolerede, og som ikke nødvendigvis orienterer sig i danske nyhedsmedier eller e-boks. Restriktionerne i forbindelse med Covid-19 har dog ændret måden, hvorpå Bydelsmødrene kan udføre deres frivillige arbejde. Hvor kontakten til kvinder, de allerede har etableret en relation til, kan fortsætte via telefon og whatsapp, så beklager Mai-Britt Haugaard Jeppesen, at der ligger en stor udfordring i at få information og hjælp ud til de kvinder, som man ikke allerede har kontakt til.

Bydelsmødrene er på overarbejde i disse dage

På trods af den begrænsede mulighed for at etablere nye kontakter, har Bydelsmødrene exceptionelt travlt for tiden. For de etniske minoritetskvinder rundt i landet vil rigtig gerne forstå informationerne fra myndighederne, men sproget er en udfordring. Bydelsmor i Gellerup, Randa Radwan, fortæller om de mange opkald hun modtager: ”Hver gang der er et pressemøde, bliver jeg bombarderet med spørgsmål, fordi kvinderne rigtig gerne vil forstå, hvad der bliver sagt. Hver gang bliver jeg nødt til at gå ind og læse op, og jeg så pressemødet i mandags [red: d. 6. april] tre gange for at forstå”. Mai-Britt Haugaard Jeppesen genkender fænomenet på landsplan og fortæller supplerende, at der har været en stor opgave i at filtrere og fokusere i nyhedsstrømmen.

Anbefalingerne har som sådan været nemme at formidle, fortæller hun, og Bydelsmødrenes arbejde har været godt støttet af simple piktogrammer fra myndighederne, som er lettilgængelige og har været oversat til flere sprog. Men det har alligevel ikke været uden forvirring. For hvordan håndterer man den modsatrettede information, når ens søster i England får noget andet at vide, end man selv gør gennem de danske myndigheder, og familien hjemme i Tyrkiet noget helt tredje? Og hvordan strukturer man hverdagen derhjemme, hvis man er en familie på 8 personer, og hvordan forholder man sig så til anbefalingerne om afstand? Hvorfor vil lægen ikke undersøge to børn med corona-symptomer? Hvordan får man fat i en akuttandlæge, når den sædvanlige tandlæge er lukket, og man ikke forstår telefonsvarerbeskeden? Disse eksempler er blot nogle af de henvendelser, Randa Radwan har modtaget fra kvinder i Aarhusbydelen, Gellerup.

Randa Radwan fortæller, at nogle af henvendelserne også bærer præg af mange florerende rygter: ”Der er mange rygter rundt omkring, så folk er rigtig forvirrede. Det gør vores arbejde sværere, for så skal vi ind og undersøge dag for dag, hvad myndighederne rent faktisk har sagt”. Sådanne rygter har bl.a. handlet om, hvad der sker, hvis man som utryg forælder over genåbningen vælger at holde sit barn hjemme. Bliver man så trukket i børnepenge? Faktisk har Bydelsmoren modtaget så mange henvendelser, at hun en aften til sidst måtte sætte telefonen på lydløs, men det gav hende så dårlig samvittighed, at hun ikke har gjort det siden. Chefen for Bydelsmødre er helt klar over Bydelsmødrenes store opgave lige nu. Hun fortæller, at de i sekretariatet har et særligt fokus på at hjælpe Bydelsmødrene med struktur og med at passe på sig selv i disse dage.

Infrastrukturen for at dele viden er allerede på plads

Det er ikke uden årsag, at Bydelsmødre spiller en særlig vigtig rolle lige nu. Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen har Bydelsmødre nemlig allerede en infrastruktur bygget op, så kanalerne til at få den vigtige information ud allerede er der: ”Det bliver tit undervurderet, at dette fundament allerede er der, fordi det ofte er et projektorienteret fokus, når man arbejder i NGO-verdenen. Men det viser sit værd, når sådan en krise opstår”. Hun er også sikker på, at det er netop dette, som TrygFonden  har honoreret med den nye bevilling på ½ million kroner.