Bydelsmødre hjælper med at få alle borgere med på den digitale vogn
10% af borgere i Danmark synes, det er svært med digital kommunikation med fx kommunen. En stor andel af dem er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
I foråret 2018 indgik Bydelsmødrenes Landsorganisation et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen. 15 Bydelsmor-konsulenter blev uddannet i fx NemID, E-boks og digital post. Nu har de afholdt IT-workshops for 27 Bydelsmødregrupper. Således kan Bydelsmødrene støtte andre kvinder til at forstå e-boks, nem-id, nem-sms osv.
Digitaliseringsstyrelsen har udviklet en demo hjemmeside, hvor man kan øve sig på de forskellige digitale løsninger og animationsvideoer på 7 forskellige sprog, som forklarer hvordan man gør. Alle Bydelsmødre kan bruge dem som hjælp, når de skal hjælpe andre.
Hvis I gerne vil undervises i nemId, e-boks med mere, så kontakt Ida fra Landsorganisationen:
Mail: Ida@socialtansvar.dk
Mobil: 60181205
Så kan vi lave en aftale om et besøg her i foråret.