”Hun kan hjælpe, hvor jobcentret og kommunen ikke kan, og hvor internettet er alt for uoverskueligt”

For Asma Omar har mødet med Zareen Afzal som sin mentor haft afgørende betydning for hendes mulighed for at forstå og gennemskue det nye samfund, hun er kommet til. Deres mentorforhold har drejet sig om alt fra kultur, opdragelse og ansøgningsfrister til lejekontrakter og skatteregler. Og så er de i øvrigt blevet veninder.

Af Pernille Rosengaard Christensen

Da Asma og Zareen første gang mødte hinanden, var det på baggrund af et profilmatch i projektet ”Genvejen til et nyt liv i Danmark”, som er et samarbejde med Københavns Kommune, hvor Bydelsmødre er mentorer for flygtninge. Det var i maj i 2017. Asma var blevet familiesammenført fra Syrien, og Zareen havde som frivillig Bydelsmor meldt sig som mentor til forløbet. Asmas primære mål drejede sig om uddannelse og om at finde ud af fremtiden, så på trods af forskellige sprog, matchede hun med Zareen, der har erfaring som Bydelsmor, freelance tolk og mentor for bl.a. familiesammenførte.

Asma Omar er palæstinenser født og opvokset i Syrien. Hun kom til Danmark for 3 ½ år siden, da hun blev familie-sammenført med sin mand. Hun oplever livet i Danmark som meget anderledes, men godt.

Zareen Afzal er født og opvokset i Danmark, og har rødder i Pakistan. Til dagligt arbejder hun som freelance tolk og mentor, og så føler hun sig som Bydelsmor 24/7.

Asma og Zareen holder kontakt, selvom det officielle mentor-forløb er afsluttet.

På denne måde har Zareen kunnet hjælpe med forskellige deadlines, så Asma ikke går glip af vigtige muligheder, og Asma fortæller uddybende: ”Zareen kan hjælpe, hvor jobcentret og kommunen ikke kan, og hvor internettet er alt for uoverskueligt”. Asma oplever, at Danmark har åbnet mange muligheder, og derfor vil hun gerne arbejde og betale skat og ikke arbejde sort. Og der kan Zareen forklare , så Asma bedre forstår nogle af reglerne. De to kvinder er således enige om, at mentorordningen gør det nemmere for Asma at finde ud af, hvordan mange forskellige ting fungerer i Danmark.

Zareens erfaring er, at når man har med flygtninge at gøre, skal man have forståelse for, at de ikke har det nemt, og at der skal mere til. Hun uddyber: ”Da jeg begyndte at lære Asma at kende, begyndte vi at tale om alle mulige ting. Så det er ikke bare fagligt og omhandler ikke bare et emne – det er lige så meget socialt og personligt”.

Jeg stoler på hende og kan spørge om alt

For Asma har det at bo i Danmark til tider været svært, og hun kan i perioder blive meget trist, når hun bliver utålmodig over stadig ikke at kunne få job, når hun må vente ni måneder med at søge ind på uddannelse, eller når der er nyheder fra hendes hjemstavn, Ghouta i Syrien. Når det sker, så gør det en stor forskel, at Zareen har kunnet komme hjem til hende.

Særligt følelsen af at spilde sin tid har været rigtig svær for Asma: ”Nu har jeg gået i 1 år og 6 måneder uden noget at lave, og det er ikke godt for noget – hverken penge, sprog eller for mig selv”. Zareen har prøvet at rådgive Asma om, hvordan situationen kan tackles, og hvordan hun tålmodigt må tage en ting af gangen. Og fordi Zareen forstår Asmas situation, stoler Asma på Zareen og hendes rådgivning. Som Asma udtrykker det: ”Når man kommer til et nyt sted, og ikke kender nogen, så er det afgørende, at der er en person, man stoler på og kan spørge om alt”.

Et af de særlige forhold i mentorordningen er, at mentoren ikke kommer fra ”systemet” og samtidigt er underlagt tavshedspligt. Kvinderne fortæller enstemmigt, at en afgørende forskel fra en kommunal mentor netop er, at der et større frirum til de mangeartede spørgsmål. Asma forklarer: ”Hun kommer ikke fra kommunen og skal løse en bestemt ting. Det er en anden rolle, hvor Zareen ikke har en bestemt dagsorden”.

Bydelsmødre kan noget særligt

Ifølge Zareen har Asma været meget opsøgende på at forstå kulturen og synet på opdragelse. Men også praktiske forhold som at få hjælp til ansøgninger og CV, at finde ud af den hurtigste vej til job, sproget og at regne ud, hvordan lejekontrakter og fremleje fungerer, og hvem man kontakter med sådanne spørgsmål har været på dagsordenen. Zareen fortæller, at det derfor ikke er nok bare at tale om uddannelse.

Det særlige med en Bydelsmor som mentor er dermed muligheden for at tale om stort set alt. Og det gør Asma og Zareen: ”Vores kulturer er meget ens, så der er forskellige ting, jeg bedre kan forstå, og kan også komme med råd til, hvordan det kan gribes an”, fortæller Zareen. Så selvom hun ikke selv har prøvet at være ny i Danmark, så kender hun mange af de kulturelle forskelle og kan sætte sig ind i, hvordan Asma føler.

Det har for eksempel gjort sig gældende med opdragelse, traditioner og valg af skole. De to kvinder har således drøftet fordele og ulemper ved at vælge folkeskolen eller en arabisk skole til sine døtre, og efter at have hørt om Zareens egne positive erfaringer med folkeskolen, har Asma også turdet vælge folkeskolen til sine døtre. Et valg hun er meget glad for i dag.

Hele vejen rundt er de to kvinder derfor tilfredse med ideen om, at det er Bydelsmødre, der bliver frivillige mentorer. Asma fortæller, hvordan hun for eksempel kan mærke, at der er et element af hjælp til selvhjælp: ”For eksempelhar Zareen rådgivet mig i at hjælpe andre kvinder, og i dag havde jeg kontakt til nogle andre kvinder, som jeg kunne hjælpe. Zareen gør det nemmere for mig”. Asma overvejer nu selv at blive Bydelsmor.

Et samarbejde der giver mening

Mentorordningen for flygtninge er en indsats, som Bydelsmødre har indgået samarbejde om med Københavns Kommunes Copenhagen Host Program. Projektet har til formål at matche flygtninge med frivillige Bydelsmødre for derved at styrke målgruppens integration ved at opbygge deres netværk, viden og selvtillid.

Projektet har kørt som en forsøgsordning i København, hvor 10 flygtningekvinder har været matchet med 10 frivillige Bydelsmødre i et forløb på 6 måneder. Projektleder i Copenhagen Host Program, Peter Raunkjær Christensen, oplever det som en kæmpe styrke, at de som kommune kan tilbyde Bydelsmødre som mentorer til nye borgere. Han fremhæver det særlige ved Bydelsmødre, og at ”det giver rigtig god mening at kunne få hjælp til at falde til i en specifik bydel, af en der måske taler samme sprog som en selv og som måske tidligere har været gennem noget af det samme”.

De foreløbige evalueringer viser, at projektet er en kæmpe succes, og Bydelsmødrenes Landsorganisation håber, at projektet kan udbredes til andre dele af landet. Som Peter Raunkjær Christensen udtaler, så ved Bydelsmødre nemlig selv ”hvor vigtigt det er at lære sproget, og at kunne få introduktion til kulturen og området. Bydelsmødrene har mange forskellige sprogkompetencer, og de er gode til den kulturelle og sociale integration”.

Opfordring til andre

For en mentor kan det naturligt være svært at vide alt om alt, og Zareen fortæller, at hun har kunnet hente meget hjælp fra Sekretariatet: ”Der var ikke så meget en følelse af, at jeg skulle kunne svare på specifikke spørgsmål, for hvis der var noget, jeg ikke vidste, så træder Shazia og Laura ind, og man kan altid få hjælp der”.

Som mentor i ordningen er man ligeledes en del af et netværk med de andre frivillige Bydelsmor-mentorer. For Zareen har det været et godt forum, hvor de har kunnet trække på hinandens erfaringer, når de til tider kan blive i tvivl, om de rådgiver rigtigt og på den rigtige måde.

For Zareen er der derfor ingen tvivl om, at det ikke bare er Asma, der får noget ud af mentorordningen: ”Jeg bliver klogere på mange ting. Jeg kan sætte mig ind i ting, som jeg ikke havde sat mig ind i før – hun får mig til at tænke”. Zareens opfordring til andre Bydelsmødre er derfor, at hvis man har tid og overskud, så tag en mentoruddannelse – ”Jeg føler jeg bliver et bedre menneske”.