Hjertevarm mad - fra hele verden

Sund kost er forudsætning for et godt liv og helbred

I samarbejde med samarbejde med Bydelsmødrene og journalist og radiovært Rushy Rashid Højbjerg har Hjerteforeningen startet projekt "Hjertevarm mad - fra hele verden". Projektet er støttet af Trygfonden og har to ben: dels en kogebog og dels undervisning i at lave hjertesund mad.

Borgere med etnisk minoritetsbaggrund, særligt ikke vestlige, får oftere end etniske danskere hjertesygdomme, der skyldes forsnævrede eller blokerede kranspulsårer - som fx en blodprop i hjertet. Derfor er det rigtig vigtigt med tiltag, der kan ændre på den statistik. Og det er baggrunden for det super spændende samarbejde som Bydelsmødrene netop er gået ind i.

Kogebogen kommer til at tage udgangspunkt i de mange køkkener, som Bydelsmødrene repræsenterer: fra det filippinske, pakistanske, mellemøstlige/arabiske, somaliske, tyrkiske til det danske køkken. Og den bliver fulgt op af madkurser der tager udgangspunkt i bogen. I første omgang bliver det Bydelsmødrenes opgave at indsamle de sunde etniske opskrifter.

Læs mere i pressemeddelsen om projektet her: https://www.hjerteforeningen.dk/det-goer-vi/nyheder/2016/etnisk-hjertemad-%E2%80%A6-fra-hele-verden/