Bydelsmødre som med-koordinatorer

Af Maja Langhorn, Bydelsmødrenes Landsorganisation

”Vi skulle skabe Bydelsmødre på Vesterbro og jo mere vi gør det sammen, jo mere sandsynligt er det, at der også er Bydelsmødre om ét år på Vesterbro. Når man arbejder med socialt arbejde og empowerment, så handler al læring jo om, at man gør det sammen, for så ejer vi det sammen. Det er logisk i min faglighed”. Kirstine Rønnov Due, 1/3 koordinator, Bydelsmødre Vesterbro

Fastholdelse og forankring er en udfordring i alle frivillige indsatser. At få Bydelsmødre med i ledelsen og med til at løfte de organisatoriske opgaver fra starten skaber en nødvendig indsigt hos Bydelsmødre, som kan sikre gruppens forankring. Når det organisatoriske medansvar deles fra starten, sikrer det ejerskab og gruppens liv, fællesskab og fremdrift.

Det har tre koordinatorer på Vesterbro forsøgt at imødekomme ved at to Bydelsmødre har været med-koordinatorer på uddannelsen og ved at uddele ansvar til de kommende Bydelsmødre allerede under uddannelsen.

Jeg har talt med de tre koordinatorer Kirstine Rønnov Due, Jemaa Sakni og Hayat Chakiri om, hvordan de har gjort og hvad der er kommet ud af det.

Kirstine havde oprindeligt taget opgaven med at opstarte Bydelsmødre på Vesterbro. Hun fortæller:

”Jeg fik at vide af Landsorganisationen, at der var en Bydelsmor, Jemaa fra Vesterbro, somkunne være min assistent.Men assistent -det skaber en ulige relation, som ikke gav meningfor mig. Det er fxJemaa,der har netværket blandt kvinder, hvorfra vi har rekrutteret til uddannelsen. Det er hende, der ved at der mangler viden om manglende rettigheder ved muslimske ægteskaber. Jeg kan nogle andre ting, så vi supplerer hinandenog lærer afhinanden. Derfor var naturligt at bede hende være min med-koordinator. Det samme med Hayat, da hun kom ind i billedet”.

De startede med at forventningsafstemme opgaver, tid og energi. Så lavede de en email med fælles signatur, både for at eksterne samarbejdspartnere vidste, at der var tre koordinatorer og så al information og overblik var samlet ét sted. Derudover fik Hayat og Jemaa konkret indblik i alle opgaver i processen og indblik i den koordinering, der foregår via mail fx med eksterne undervisere. Viden, som ellers er ”skjult” for mange Bydelsmødre.

I rekrutteringsfasen og mellem hvert undervisningsmodul afholdt de organiseringsmøder. Her fordelte de opgaverne imellem sig fx økonomiansvar, kontakt til kvinder og undervisere, indkøb af mad og hvem gør og siger hvad til undervisningen.

Hayat siger om samarbejdet: ”Samarbejdet har været godt, fordi vi lytter til hinanden. Kirstine giver os med-koordinatorer tid og mulighed for at lære og gøre tingene. Hun roser os og hun skubber os stille og rolig frem. Hun giver os plads til selv at prøve. Hun har virkelig meget tillid til at vi kan - og det styrker én”.

Jemaa fortsætter: ”Jeg synes Kirstine har været god, for hun deler det hele med os, hun siger vi er ”det samme”. Hun har bare flere erfaringer med nogen ting end os. De erfaringer deler hun, så vi får energi til at gå videre. Hun siger hele tiden, hvad synes I?”.

De tre koordinatorer gav de kommende Bydelsmødre organisatoriske opgaver lige fra starten af grunduddannelsen. De viste de kommende Bydelsmødre, at det var alles ansvar at gøre klar til undervisningen og fx lave kaffe og stille tavle, snacks og mapper frem. De gav dem ansvaret for på skift at bestille mad til undervisningen og sende huske-sms før undervisningen. På den måde har de kommende Bydelsmødre allerede fået øvelse i at tage ejerskab for gruppens liv og fremdrift.

Jemaa og Hayat oplever begge, at de har lært meget af at være med-koordinatorer. De har fået styrket deres selvværd, CV og tillært de organisatoriske og dialogiske kompetencer der skal til for at kunne koordinere et kursus og føre en frivillig social forening videre på egen hånd.

Jemaa siger ”Når man vil uddanne Bydelsmødre, så skal de give os Bydelsmødre chancen for at lære alle de her organisatoriske ting, ligesom Kirstine gjorde. Jeg føler mig som en rollemodel. For vi har lært en masse af hinanden. Jeg har fx lært, at jeg godt kan organisere en stor gruppe kvinder og nu tør jeg også stå foran 30 kvinder og snakke. Jeg er ikke genert mere”.

Hayat fortsætter: ”Det betyder noget, at vi har været med fra starten. Vi vil gøre lige som Kirstine. Vi vil dele opgaver og lære alle at tage ansvar. Vi bruger ros ligesom Kirstine gør. Det styrker ens selvtillid. Før vi startede turde jeg ikke tage ansvar for at organisere og tale foran en stor gruppe kvinder. Men nu ved jeg hvordan og jeg er meget overrasket over mig selv”.

Kirstiner afslutter ”Det der er vigtigt,er, at hvis vi gør det sammen, så er der større chance foratkvindernevil gøre det sammen bagefter”.

Helheldsplanen i Ryparken, København er blevet inspireret af de tre koordinatorer og er nu ved at afprøve samme model.

Vi glæder os til at følge med i denne form for gensidige oplæring, som er en grundlæggende styrkelse af Bydelsmødrenes organisatoriske kompetencer og ejerskabet for gruppens liv helt fra begyndelsen.