Frivillige Bydelsmødre kan gøre en forskel for de nytilkomne flygtninge

Af Laura Yde, Bydelsmødrenes Landsorganisation

Mere end 12.000 flygtninge skal fordeles mellem kommunerne i 2015. Frivillige Bydelsmødre hjælper flygtninge med at finde fodfæste i det danske samfund. De kan det, kommunerne ikke kan, for de er ”ultra lokale”, bruger deres modersmål og trækker på egne erfaringer med at være nye i Danmark.

Billede af engagerede BydelsmødreVerdens konflikter og flygtninge på flugt fra krig og nød betyder, at hele Europa skal tage imod flere hundrede tusind flygtninge. Bare i 2015 skal de danske kommuner landet over byde 12.000 flygtninge velkommen. Således tegner 2015 til at tangere sidste års rekordstore antal af flygtninge.

Udfordringerne er til at få øje på. Med stramme offentlige budgetter får kommunerne brug for borgernes hjælp, hvis de mange flygtninge skal integreres i Danmark.

Siden 2011 har Bydelsmødrene, en frivillig indsats under Fonden for Socialt Ansvar, gjort en stor indsats for at hjælpe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund med at finde fodfæste i det danske samfund.

Bydelsmødre gør integrationen vedkommende, viser en evaluering af indsatsen, som udkom i januar 2015. Frivillige indsatser som denne kan derfor få en afgørende betydning for de mange flygtninge.

Fælles mål: At gøre en forskel lokalt

Bordet er dækket og kaffen står nybrygget klar på bordet. Lisa Nzigo lægger sin jakke og finder sin notesblok frem. Det pink Bydelsmødre-badge er placeret lige over brystet. Der sidder det altid, når Lisa Nzigo repræsenterer Bydelsmødre. Et ritual som Lisa deler med mange Bydelsmødre over hele landet. Vi er i Lundtofteparken i Lyngbys aktivitetslokaler. Lisa er netop ankommet til det månedlige møde for Bydelsmødrene i Lyngby. Den frivillige forening består af seks kvinder med hver deres nationalitet, sprog og historie om, hvordan de kom til Danmark. Sammen har kvinderne det fælles mål at gøre en forskel i deres lokalområde.

De vil vise andre kvinder - danske som nydanske - at selvom de møder forhindringer, selvom kommunens sprog er svært og systemet er komplekst, så kan det lykkes at blive en aktiv medspiller i sit lokalområde. Bydelsmødrene i Lyngby sætter sig omkring bordet i Lundtofteparkens aktivitetslokaler. Øverst på dagsordenen står et vigtigt punkt: Socialindsatsen i Lyngby kommune har kontaktet foreningen om et samarbejde, og snakken i rummet cirkulerer omkring, hvordan gruppen bedst kan støtte, når de 97 flygtninge som Lyngby-Taarbæk efter sigende vil modtage i 2015, skal etablere sig i deres nærområde. Som tidligere flygtninge, asylansøgere og familiesammenførte har Bydelsmødrene mange bud på, hvad man særligt har brug for af støtte og hjælp til som ny i Danmark.

”Vi er her for at hjælpe og motivere, så de kan gå i skole, tage arbejde, være stærke og vigtigst af alt føle sig set og velkomne,” siger Lisa Nzigo. ”Bydelsmødrene har samme sprog, samme kulturelle baggrund og samme udseende som de nyankomne flygtninge. Det er trygt.”

Når de nyankomne flygtninge oplever udfordringer, kan Bydelsmoren fortælle, at det gjorde hun også selv engang.

Foreningsliv og frivillighed - et afgørende springbræt

I 2006 kom Lisa Nzigo selv til Danmark. Hun var lige fyldt 28 år og havde sin syv år gamle søn med sig. De var flygtet fra et Congo i borgerkrig præget af blodige kampe og etniske konflikter. Efter at have boet et år på asylcenter først i Sandholmlejren, så i Hanstholm og sidst på Frederiksberg Hospital flyttede Lisa Nzigo i 2007 til Baunehøjvej i Lyngby.

Hun husker tydeligt det kulturchok, det var at komme til Danmark, selvom Lisa Nzigo fortæller, hvordan hun er opvokset med fransk historie og madkultur i den tidligere Belgiske koloni. Hun griner, når hun husker tilbage på, hvordan hun i starten ikke forstod skiltene i supermarkedet.

”I Congo spiser man tørrede fisk, men i Netto var den tørrede fisk til dit kæledyr”, fortæller hun. ”Jeg var kommet til et land, hvor alt er A og mit eget hjemland var Z. Kulturen var svær at forstå, og derfor er det utrolig vigtigt at få hjælp af én som kunne vejlede”.

Lisa Nzigo oplevede at få hjælp og støtte både af kommunalarbejdere, lokale foreninger og frivillige initiativer helt fra start.

”De kom hjem til min lejlighed, fordi de vidste, at jeg var ny. De tog mig med i lektiecafeen, hvor jeg fik hjælp til at forbedre mit dansk. Selvom sproget var svært, var det meget motiverende”.

Selvom Lisa Nzigo fik hjælp, var der alligevel mange situationer, hvor hun følte sig ensom.

”Det kan være svært for en dansk person, som er opfostret i systemet at vide hvad, der er svært for en nyankommen flygtning”.

Lisa Nzigo mener derfor, at det en Bydelsmor kan er at udfylde en særlig rolle i kommunerne, fordi de kan hjælpe andre kvinder til en bedre integration.

”Vi har muligheden for at gå helt tæt på og møde kvinderne, der hvor de bor, og så kan vi udfordre dem i det, som de ikke tør og endnu ikke ved, at de kan,” siger Lisa Nzigo.

Hun understreger, at integration kan være mange forskellige ting og fortæller en historie om en ufaglært kvinde, som Lisa Nzigo hjalp til at få uddannelsen som ernæringsassistent. Kvinden troede ikke, at hun kunne klare uddannelsen, men Lisa har selv den samme uddannelse, og forklarede kvinden, hvad uddannelsen kræver.

”Jeg fortalte hende, at hvis jeg kan, så kan du altså også”, siger Lisa Nzigo.

Fra isolation til ildsjæl

Zaineb AL Haiby, Bydelsmor på Amager, er enig med Lisa Nzigo. Bydelsmødre kan yde en ekstra hjælp i kommunerne, når de nyankomne flygtninge skal etablere sig og finde rundt i en kringlet tilværelse af fremmede indtryk og administrative systemer og lære et nyt sprog, som tager tid at finde hoved og hale i.

Som flygtning fra Libanon ved Zaineb Al Haiby, hvor svært det kan være at være ny i Danmark. Hun mistede sin mor, far og en række andre familiemedlemmer og flygtede sammen med sin mand til Danmark, hvor hun startede forfra i Holmbladsgadekvarteret på Amager. Hun måtte gå ad mange omveje, før hun fik skabt sig den aktive tilværelse, hun lever i dag som ansat på Borgerservice i Bispebjerg, Bydelsmor på Amager og initiativtager til Bydelsmødre-uddannelsen i Holmbladskvarteret.

”For mig var det frygtligt at bo i København de første år. Jeg var bange og vidste ikke, hvor jeg skulle opsøge hjælp,” fortæller Zaineb Al Haiby.

Zaineb var gravid med sin ældste datter, da hun ankom, og tilbragte de første år på Amager med at passe sin nyfødte datter, som var syg. Zaineb Al Haiby oplevede modsat Lisa Nzigo ikke, at kommunale medarbejdere eller frivillige tog kontakt til hende og fortæller:

”Min første datter græd meget og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Når hun græd, græd jeg. Jeg levede isoleret og jeg turde ikke tage min datter med ud”.

Meget er sket i Zaineb Al Haibys liv siden da. Hun mener, at det var mødet med fællesskabet hos Bydelsmødrene, der gjorde hende modig nok til at turde arbejde sig videre.

”Som Bydelsmor kan mine kompetencer og mit engagement bruges til noget. Det hjalp mig meget at opleve,” fortæller hun.

Hun fik sin stilling i Borgerservice i Bispebjerg, da hun som Bydelsmor mødte en sagsbehandler, mens hun hjalp en kvinde med en skilsmissesag. Sagsbehandleren opfordrende Zaineb Al Haiby til at søge en ledig stilling. Det er fire år siden i dag.

De rækker ind der, hvor det offentlige ikke kan nå

Bydelsmødre som Lisa Nzigo og Zaineb Al Haiby kan gøre en stor forskel, fordi de kan nå de kvinder, som lever isoleret og er udenfor systemet, mener chefkonsulent og leder for Bydelsmødre-indsatsen Mai-Britt Haugaard Jeppesen. Hun pointerer, at Bydelsmødre kan hjælpe blandt andet, fordi de i kraft af deres egne erfaringer og engagement kan skabe en særlig relation til kvinderne baseret på viden, identifikation og fortrolighed.

Dette bekræfter Mads Espersen, senioranalytiker og projektleder hos Mandag Morgen Velfærd og tilføjer:

”Bydelsmødre, er et godt eksempel på en indsats, som kommuner ikke har været inde og skubbe i gang, og derfor kan det noget,” siger han.

Han peger på, at det i situationen med de nyankommne flygtninge er vigtigt, at kommunerne lærer, at opgaven med at få flygtningene integreret ikke skal løses og formuleres alene af det offentlige. Opgaven for kommunerne lige nu er at gå i konstruktiv samskabelse med for eksempel Bydelsmødre og andre lokale initiativer.

”Det handler ikke kun om at invitere borgerne ind, når opgaverne skal løses. De skal også inviteres med i problemformuleringsprocessen,” siger han og forklarer, at der er brug for en grundlæggende tro på, at den enkelte borger lige så vel som de kommunale medarbejdere og eksperter kan smide relevant viden i puljen. Når de nyankommne flygtninge skal hjælpes i gang med livet i Danmark, er det faktisk en relativ lille del af de udfordringer, de står med, som kommunerne kan løse alene, mener Mads Espersen.

Integration er mere end beskæftigelse.

Der er brug for en generel udvidelse af, hvordan vi tænker velfærd, mener Mads Espersen. En bredere forståelse af velfærd handler grundlæggende om at tage udgangspunkt i ’det gode liv’ som helhed.

”Det kommunerne leverer til borgerne kommer aldrig til at være det gode liv”, siger han, "for det gode liv handler om meget mere end velfærdsydelser og beskæftigelse."

Han understreger, at ud fra et sådant perspektiv går vi alt for snæversynet til samfundet udfordringer, som det er nu.

Netværk gør forskellen

Ligesom Zaineb Al Haiby og Lisa Nzigo peger Mads Espersen på, at etableringen af et godt og aktivt hverdagsliv handler om mere end at få et job. Netværk, det at have det godt og engagere sig i samfundet er ligeså vigtigt, mener han, og tilføjer:

”Hvis vi starter med at definere både problemerne, opgaverne og løsninger bredere, så tror jeg, at vi helt automatisk også kan begynde at tale mindre om offentlige ydelser, beskæftigelse og integration.”

Og pointen med netværk er helt essentiel også for Zaineb Al Haiby. Hun mener, at første skridt, som de nyankomne flygtninge skal tage ind i det danske samfund, så vidt muligt bør ske i samarbejde med en Bydelsmor eller en anden støttende person.

”De første tre år turde jeg ikke tage skridtet. Når man har problemer og føler sorg over sin livssituation, så tror man, at alle dørene er lukket. Som Bydelsmor og som borger i det danske samfund er det mit ansvar at vise, at der er åbne døre.”

Men der er en løsning, siger Zaineb, og slutter af med at fortælle en historie om en kvinde i sin opgang. Kvinden havde intet sygesikringskort og var derfor blevet afvist hos lægen. Hun havde ikke forstået, at man i Danmark skal have et sygesikringskort og troede, at lægehusets afvisning betød, at lægen ikke ville behandle hende.

”Hun havde selvfølgelig fået et brev med posten med sygesikringsbeviset, men forstod ikke, hvad det var,” forklarer Zaineb. "Hvis jeg ikke havde banket på hendes dør, vist hende en kvindecafe og forklaret hende om sygesikringskortet, så havde hun måske siddet alene i sin lejlighed endnu”, siger Zaineb Al Haiby. ”Det er den slags tilfælde, vi skal undgå”.

FAKTA OM BYDELSMØDRE

Bydelsmødrene er samlet under Bydelsmødrenes Landsorganisation. Bydelsmødrenes Landsorganisation er en privat non-profit organisation etableret under Fonden for Socialt Ansvar

Bydelsmødrene er frivillige kvinder, de fleste med etnisk minoritetsbaggrund, som hjælper kvinder i deres lokalområde. Bydelsmødrene bygger bro mellem kvinderne og det omkringliggende samfund.

Formålet er at støtte isolerede kvinder til at deltage aktivt i samfundet og således tage ansvar for at sikre dem en bedre fremtid i Danmark.

Bydelsmødrene består af 500 aktive Bydelsmødre fordelt på knap 40 Bydelsmødre-grupper i hele Danmark. Bydelsmødrene taler 54 forskellige sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter.

For at blive Bydelsmor skal man igennem en 16 ugers uddannelse, hvor man lærer om det offentlige systems muligheder og rettigheder, sundheds- og uddannelsessystemet, børns udvikling m.m.

Bydelsmødre er forankret i lokale Bydelsmødre-grupper eller foreninger. Rekruttering og uddannelsen af de frivillige sker lokalt. Ofte er det en boligsocial indsats eller et bibliotek, som tager initiativet og står for den lokale rekruttering.