Når en frivilligindsats kan løse de sværeste udfordringer

Bydelsmødre Danmark oplever en stigende opmærksomhed om sine aktiviteter. Aktuelt omhandler det Bydelsmødres vigtige rolle som formidlere af informationer om Covid-19 i boligsociale områder. Medieomtalen blev landsdækkende, da Bydelsmødre i november 2019 blev anerkendt med Kronprinseparrets Sociale Pris for arbejdet med minoritetskvinder. Men hvad og hvem er Bydelsmødre? Mai-Britt Haugaard Jeppesen, chef for landssekretariatet tager os med ind i historien bag succesen. 

Af: Pernille Rosengaard Christensen

Bydelsmødre er en succes, fordi de gør noget, ingen andre kan

Bydelsmødre er en frivillig indsats, som mobiliserer kvinder lokalt til at tage ansvar for børnene, dem selv og for lokalområdet. Indsatsen gør derfor ikke alene en forskel for kvinderne og deres egen familie. Den løfter også en samfundsmæssig udfordring ved at nå en såkaldt ’sårbar’ gruppe af minoritetskvinder, som ellers står uden for samfundet.

Med godt 1000 Bydelsmødre fordelt over hele landet er indsatsen, ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen en succes, fordi de kan mobilisere handlekraft og aktiv deltagelse i samfundet hos en gruppe kvinder, som andre har svært ved at nå.

Bydelsmødrene hjælper bl.a. ved at bære vigtig viden ud gennem deres opsøgende arbejde i de udsatte boligområders vaskekældre, legepladser, gårdmiljøer osv.

Her møder de nogle af de kvinder, der er allermest isolerede, og som ikke har kontakt med kommunen eller har et netværk ud over familien. Bydelsmødre-indsatsen bygger således på den udbredte ’peer to peer’-metode. Kvinderne har en naturlig ligeværdighed som udspringer af, at de bor og lever samme sted, har tilsvarende erfaringer og kan tage dialogen på modersmålet.

Afhjælper mistillid

De forudsætninger stiller Bydelsmødrene helt anderledes end fagpersoner. Mai-Britt Haugaard Jeppesen fortæller om en ofte udbredt mistillid mellem fagpersoner og familierne, som gør samarbejdet og dermed problemløsningen svær. Dels har fagpersoner svært ved at forstå familiernes livsverden, dels har familierne svært ved at forstå, at fagpersonernes handlinger kan være en hjælp.

Denne gensidige mistillid afhjælper Bydelsmødre, og opgaverne er alsidige. De kan assistere en kommune med at informere om ændring i skoledistrikter til familier, som ikke af sig selv læser det i e-boks eller lokalavisen.

De kan tage initiativ til at stemme dørklokker for at overbevise borgere i et boligområde om, at det også er relevant for dem at følge med og stemme ved et valg.

De kan vejlede i, hvordan man som forælder skriver sit barn op til en børnehave, i hvordan man bruger NemID og får det etableret, idet mange af minoritetskvinderne ikke ved, at de har ret til deres egen NemKonto og de kan hjælpe familier, som har svært ved at falde til og etablere sig i et nyt land.

Bydelsmødre kan netop formidle sådan information, fordi de kan ’oversætte’ den til kvindernes kontekst. De er nemlig en mangfoldig gruppe af kvinder med meget forskellige baggrunde og erfaringer – også etnisk danske. Uanset om de selv er del af målgruppen eller ej, er de gennem deres frivillige arbejde med til at skabe en position for kvinder, som ellers er marginaliserede.

Men hvad går Bydelsmødre-indsatsen ud på, som klæder kvinderne på til at kunne udføre denne vigtige brobygning?

Et stærkt fundament af viden, fællesskab og kompetencer

Bydelsmødre Danmark blev søsat i 2008 på initiativ fra daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj med inspiration fra det tyske Stadtteillmütter i Berlin. Uddannelsen af kvinder tog hurtigt fart og for at sikre forankringen af arbejdet blev Bydelsmødre i 2010 en del af Fonden for Socialt Ansvar.

Oprindeligt var uddannelsen til Bydelsmor primært vidensorienteret, men gradvist er fokus i højere grad blevet rettet mod udvikling af kompetencer og en metodisk forståelse af, hvordan Bydelsmødre kan understøtte forandring i mødet med kvinder, der på forskellig vis står uden for samfundet.

Bydelsmoruddannelsens grundpiller

I dag består Bydelsmoruddannelsen af 15 moduler, der spænder over emner indenfor familieliv, kvindeliv og samfundsliv samt Bydelsmødres metoder. Videnformidlingen er derfor kun en del af Bydelsmødrenes frivillige brobygningsarbejde.

Dannelse og refleksion over sig selv som menneske i et samfund – Hvad er min rolle som mor, kvinde og medborger? – er også centrale elementer i undervisningen, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen

- Vi kan se, at jo stærkere man står og jo bedre, man forstår sig selv som menneske i et samfund, jo bedre mulighed har kvinderne for selv at tage styring og ansvar, fordi refleksion styrker opbygning af identiteten og det personlige fundament.

Ansvar styrker selværdet

Mange af de kvinder, der er kommet til Danmark i starten af deres voksenliv har mistet fodfæstet. De står tilbage med en grundlæggende følelse af ikke rigtigt at være med eller være noget værd. Det er den følelse, der ifølge uddannelsesevalueringerne ændres, når man bliver Bydelsmor.

Den viden og de kompetencer, Bydelsmødrene opnår gennem uddannelsen, har et indbygget fokus på også at bringe det videre. Mange af de her kvinder har længe følt, at de ikke kan noget. Lige pludseligt betros de en masse viden, som de skal give videre og en opgave ingen andre kan løfte end dem. Det giver en enorm anerkendelse og følelse af at være noget værd.

Bydelsmoruddannelsen bygger fundamentet op hos kvinderne

På en og samme tid har indsatsen dermed høje ambitioner på kvindernes vegne, men tager samtidig udgangspunkt i, hvor kvinden er og bygger oven på derfra. Det er dette fundament, der adskiller Bydelsmødre fra lignende indsatser, ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

- Vi taler om at gå et skridt tilbage og bygge fundamentet op hos de mennesker, vi møder. At bygge fundamentet op handler om at udvikle selvtillid, troen på at man kan tage ansvar for eget liv og bidrage til samfundet, grundlæggende viden, kompetencer og netværk. Alt det skal være på plads før man kan agere og handle og benytte sig af de mange muligheder, der er her”.

Hun adresserer i den sammenhæng de mange forventninger fra samfundet, der er til kvinderne i målgruppen.

- De skal have et job, lære dansk, stemme til valgene, implementere ligestilling, gå ind i skolebestyrelser og meget andet. Det er vi fuldstændig enige i. Men kvinderne skal også have indsigt i og forstå alt det bagvedliggende og indforståede om, hvad der skal til. Vi tager os derfor tid til at bygge det fundament af viden og personlige forudsætninger op, som er nødvendigt for at kunne lykkes.

Fællesskabet som forandringskraft

I Bydelsmødre har man erfaret, hvordan fællesskabet bliver en dynamo og forandringskraft for den personlige udviklingsproces. Dét at være vidner til hinandens forandringer kan også fastholde en forandring, så man ikke falder tilbage i gamle vaner, fortæller hun.

Det gælder såvel mellem Bydelsmødrene på uddannelsen og i deres interne sparring med hinanden som mellem Bydelsmødrene og de kvinder, de hjælper videre. Uddannelsen balancerer således at give Bydelsmødrene fællesskab, viden og kompetencer til, at de kan være handlekraftige og mobilisere og motivere andre.

Det bliver dermed kvinderne selv, der hjælper hinanden og skubber hinanden videre.

Et koncept vokset ud af kvinderne selv

Da Bydelsmødre blev forankret Fonden for Socialt Ansvar blev konceptet etableret ud fra samme model som det meget velfungerende og overlevelsesdygtige Natteravnene. Opskriften er at drive indsatsen med et meget lille sekretariat, mens forankring og ejerskab foregår lokalt. I spidsen for dette, blev Mai-Britt Haugaard Jeppesen ansat i 2011, og siden er det gået støt fremad for Bydelsmødre.

Første mål var at indsamle de foreløbige erfaringer. Derfor nedsatte Mai-Britt Haugaard Jeppesen en styregruppe af frivillige Bydelsmødre

- Det der i mine øjne gør Bydelsmødre særdeles overlevelsesdygtig er, at indsatsen fra starten blev koblet ekstremt tæt på kvinderne selv – og med dem som medudviklere. Vi var i tæt dialog om, hvad de syntes, der skulle gøres anderledes, om deres erfaringer, hvordan uddannelsen skulle se ud, hvilket formål indsatsen skulle have osv.

Bydelsmødrene gav udtryk for at have oplevet at blive talt ned til. Hvor de samfundsmæssige forventninger til kvinderne var ekstremt høje, oplevede kvinderne at nogle kvindeprojekter ikke var ambitiøse nok, at det blev betragtet som en præstation, hvis bare de mødte op, og at de nogle gange blev serviceret for meget.

Disse oplevelser inviterede til mange diskussioner fx af hvilke krav, der skulle stilles til Bydelsmødrene. Det mundede bl.a. ud i et krav om 90% deltagelse på uddannelsen for, at man kan få diplom og dermed officielt blive Bydelsmor.

Ligeværdighed en grundværdi i Bydelsmorindsatsen

Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen gav denne kontinuerlige proces med Bydelsmødrene tyngde og troværdighed, og var afgørende for, at ligeværdighed er blevet en af indsatsens dybest forankrede værdier.

- Rigtigt mange af kvinderne har oplevet at blive mødt som nogen, der skal hjælpes, nogen det er lidt svært for, eller nogen, der ikke rigtigt kan noget. Dét, at de har en central rolle og en ekstremt vigtig opgave i vores organisation og oplever, at ingen andre kan løfte opgaven end dem, er det ressourcesyn og den ligeværdighed, vi er forankrede i.

I hendes øjne bliver konceptet dermed også ved med at give mening. Dels fordi de afhjælper et samfundsproblem sammen, dels fordi konceptet kontinuerligt udvikles tæt op af praksis og de problemer, kvinderne møder, og dermed vokser ud af kvinderne selv.

Uddannelsen tilpasses samfundsudviklingen

Af samme årsag har uddannelsens indhold i årenes løb været på Styregruppens dagsorden mange gange for at kunne prioritere, hvad der er mest interessant og vigtigt at vide, når man står som ny i Danmark eller har levet isoleret fra samfundet i mange år.

Prioriteringerne og Bydelsmødrenes egne opmærksomheder har gået hånd i hånd med indsatsens generelle sigte mod at være relevant for samfundet. Det betyder, at de problemstillinger, som Bydelsmødrene løbende klædes på til at kunne løfte, ændrer sig fleksibelt i takt med samfundsudviklingen.

- Det er samfundet, der giver os penge, så derfor skal vi give det tilbage til samfundet, at vi hjælper med at løse reelle samfundsproblemer. Derfor udvikler Bydelsmødre sig hele tiden parallelt med, hvad det er for nogle tendenser, der er, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Vigtigt at tage fat på de svære problemstillinger

Det har bragt betydelige problemstillinger som radikalisering, flygtninge, negativ social kontrol og beskæftigelse på dagsordenen. Problemstillinger, der er svære og komplicerede at håndtere, men som Bydelsmødrene selv har stor opmærksomhed på at kunne arbejde ind i, da disse problemstillinger ofte fylder i deres lokalområde og fastholder isolerede kvinder og familier uden for samfundet.

Og netop for deres indgående viden om målgruppen, er Bydelsmødre i flere omgange blevet brugt som målgruppe-eksperter, når fagpersoner har haft brug for at finde mere relevante og bæredygtige løsninger.

I 2018 var negativ social kontrol et stort tema, og stadig i dag kan emnet skabe store diskussioner i Bydelsmødre, fordi det er så kompliceret et fænomen.

- Men bare det at kunne have diskussionen, er i sig selv vigtigt, for så kan vi flytte os og understøtte en kultur, hvor vi lærer, at vi godt må tale sammen om det, der er svært, understreger Mai-Britt Haugaard Jeppesen

Rekruttering af Bydelsmødre: Høje krav til personlige egenskaber

Derfor er kravene til Bydelsmødrene også høje, og kvinderne, der tager Bydelsmødre-uddannelsen skal være kvinder, der kan noget helt bestemt i mødet med andre mennesker.

- Det kan lyde lidt fluffy, det vi leder efter, når vi rekrutterer, fortæller Mai-Britt Haugaard Jeppesen, men dét at være åben og imødekommende, og faktisk turde være til stede i svære situationer og bruge sine egne erfaringer og sin egen historie som drivkraft og inspiration for andre, er vigtigt.

Ydermere skal det relationelle understøttes af en evne til at tage lederskab og til at kunne mobilisere kvinder ind i fællesskabet

- Vores ambition har hele tiden været, at ansvaret skal ligge hos de frivillige selv, så det ikke bliver afhængigt af sekretariatet eller af en lokal koordinator. Og når det skal det, så bliver man også nødt til at give viden, metoder og kompetencer om fx frivillig ledelse og arbejdsfællesskab til frivillige, fastslår Mai-Britt Haugaard Jeppesen.

Vigtigt at forstå sig selv som del af et større fællesskab

Da mange af kvinderne i Bydelsmødre ikke har erfaring med at lave foreningsarbejde, og ikke ved ret meget om organisering, er grunduddannelsen derfor efterfølgende blevet udbygget med ledelses- og frivillighedskurser, så indsatsen kan forankres grundigt i lokalområdet.

Igen understreger Mai-Britt Haugaard Jeppesen pointen om fællesskabets rolle for indsatsens forankring i lokalområdet.

- Man bliver nødt til at forstå sig selv som en del af et større fællesskab, føle sig vigtig og opleve sig som bidragende. Det er ekstremt vigtigt, at man bliver lyttet til, og at andre kan bruge ens mening, viden eller erfaring, for så kan man begynde at tro på sig selv og dermed turde blande sig og sætte aktiviteter i gang.

Derfor er det vigtigt at få kvindernes historier og erfaringer frem, fortæller hun og uddyber

- Vi taler om tingene, bryder tabuerne og lægger problemstillinger om vold i familien, fattigdom, negativ social kontrol, kriminalitet og ensomhed på bordet.

Erfaringerne fra de lokale Bydelsmødre-grupper er nemlig, at de kan tale om selv de sværeste problemstillinger, fordi de er i et kvindefællesskab og et frivilligt fællesskab, hvor der opstår en særlig tryg relation, fordi man mødes ligeværdigt.

- Og så fordi Bydelsmødrene er blevet klædt godt på til den slags samtale”, afslutter Mai-Britt Haugaard Jeppesen..