PRAKTIKANT SØGES TIL BYDELSMØDRE, FONDEN FOR SOCIALT ANSVAR

ER DU VORES NYE PRAKTIKANT?

Vi søger en praktikant til forårssemestret 2020. Stillingen er som udgangspunkt for studerende på kandidatniveau og løber fra januar 2020 til juni 2020.

Bydelsmødre og Baba – fordi far er vigtig har for nylig søsat et helt nyt projekt Mind The Democracy! - Et landsdækkende projekt, der sætter fokus på medborgerskab, deltagelse og demokratiske kompetencer i hverdagslivet hos borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Indsatsen bygger på to spor – dels afholder vi fem Gadehøjskoler forskellige steder i landet. Vi uddanner demokrati-inspiratorer, som skal uddanne andre i deres lokalområde og dels afsluttes hvert Gadehøjskoleforløb med et stort offentligt event på et lokalt museum. Du skal i praktikstillingen supportere projektgruppen i forhold til planlægning, koordinering og afvikling af Mind The Democracy’s aktiviteter. Dine hovedopgaver bliver at bistå med at folde vores kampagnekommunikation ud på forskellige platforme, planlægge, facilitere og samle op på Gadehøjskoler samt koordinere og afvikle events. Du får base hos Bydelsmødrenes Landssekretariat, hvor du skal samarbejde med projektets to ansatte.

STILLINGEN KRÆVER AT:

• Du kan arbejde selvstændigt, løsningsorienteret og systematisk.

• Du er en dygtig koordinator, som kan håndtere mange bolde i luften

• Du tænker strategisk og kan være med til at folde vores kampagnekommunikation ud til en bred vifte af målgrupper

• Du er kreativ og har erfaring med at producere indhold (skriftligt og visuelt) til sociale medieplatforme

• Du har lyst til og måske også erfaring med undervisning og afvikling af workshops

• Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

• Du er positiv og kan lide at tage ansvar.

• Du er god til at skabe relationer i et mangfoldigt netværk.

• Du har interesse for målgruppen.

DU VIL FÅ ERFARING MED

• Projektledelse og eventkoordinering

• Koordinering og afvikling af workshops og undervisningsforløb

• At koordinere og motivere frivillige

• Forskellige kommunikations- og formidlingsopgaver

• Almindelige kontoropgaver

DINE PERSONLIGE EGENSKABER OG KVALIFIKATIONER

• Du arbejder struktureret og proaktivt

• Du er en stærk formidler og tør at lede en dialog.

• Du er åben og god til relationsarbejde

• Du er dygtig til at kommunikere både skriftligt og med mange forskellige mennesker.

OM MIND THE DEMOCRACY

Gennem arbejdet i Bydelsmødre og Baba – som er indsatser under Fonden For Socialt Ansvar, møder vi mennesker, der rigtigt gerne vil deltage aktivt i det danske demokrati, men mangler viden, netværk og grundlæggende kompetencer. Mange udtrykker desuden en længsel efter at høre til og føle sig hjemme i det store fællesskab.

Det vil vi gøre noget ved! Frem til udgangen af 2020 afholder MIND THE DEMOCRACY! fem Gadehøjskoler over hele landet. Vi øver os blandt andet i den gode samtale, i at turde udtrykke holdninger, men også lytte, med bevidsthed om at min mening tæller lige så meget som din – og omvendt. I alt uddanner vi 75 Demokrati-inspiratorer. De bliver klædt på til selv at afholde Gadehøjskoler i deres egne netværk og dermed sprede ringe i vandet, der kan bane vej for nye fællesskaber og demokratisk handlekraft på hverdagsniveau.

Hvert Gadehøjskole-forløb afsluttes med et stort offentligt kulturevent, som skal overraske, inddrage, skabe debat og forståelse. Her vil vi samle alle danskere – fra Mehmet til Mogens, for at fejre det demokratiske fællesskab og udforske demokratiet som livsform. Vi vil lytte til hinanden, være uenige og dele perspektiver. Vigtigst af alt skal vi have en folkefest, hvor vi møder hinanden på nye måder.

VI TILBYDER

Vi tilbyder et spændende og alsidigt praktikforløb, hvor du får indblik i mange dele af organisationen. Du kommer til at indgå i et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer. Du kommer til at arbejde i en organisation med højt tempo og gode udviklingsmuligheder.

PRAKTIKANTSTILLINGEN

• Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer om ugen alt efter aftale

• Timetallet er fleksibelt og kan tilpasses individuelle behov for at følge fag/skrive afsluttende praktikopgave.

• Arbejdstiden er som udgangspunkt 9.00-16.00, men der forekommer aften- og weekendarbejde i forbindelse med afviklingen af gadehøjskoler og events.

• Praktikperioden er fra medio januar 2020 til slutningen af juni 2020.

• Praktikken er ulønnet

ANSØGNINGSPROCES

Ansøgninger til stillingen sendes til laura@socialtsansvar.dk senest den 20. december 2020. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laura Have Yde på 21 30 60 85.

FONDEN FOR SOCIALT ANSVAR

Bydelsmødre og baba – fordi far er vigtig er en del af Fonden for Socialt Ansvar (FSA). FSA er en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond. FSA’s formål er at støtte aktiviteter, der fremmer socialt ansvar i den civile-, private- og offentlige sektor. Indsatsen sker på basis af eksterne bevillinger og donationer, som FSA’s aktiviteter søger, da FSA ikke selv er formuende. FSA's aktiviteter fokuserer på at skabe tryghed, livsglæde og konstruktiv sameksistens, især blandt børn, unge og udsatte grupper, gennem støttende og forebyggende indsatser.

Fonden for Socialt Ansvar har til huse på Bygmestervej 10, 1. sal, 2400 København NV.