Kursus i psykisk førstehjælp

Bydelsmødrene i Nordvest har været til oplæg om psykisk førstehjælp, så de kan hjælpe kvinder, som lider af depression og angst.

Når du snakker med en kvinde og lytter til hendes problem, kan det være svært at afgøre, hvordan du skal hjælpe hende, og hvem du skal henvise hende til. Bydelsmødrene i Nordvest inviterede Lizl Rand til at holde et oplæg om psykisk førstehjælp for at blive klogere på disse ting.

Rådgivning om depression og angst

Til oplægget lærte Bydelsmødrene, hvordan de skal hjælpe mennesker, som lider af depression og angst og andre psykiske sygdomme. Bydelsmødrene fik råd til, hvordan de skal rådgive andre kvinder, og hvordan de kan motivere dem, men også hvordan de kan henvise dem til professionel hjælp.

Redskaber til deres hverdag

Med i bagagen fik Bydelsmødrene en masser redskaber, som de kan bruge i deres hverdag. De har blandt andet fået nemmere ved at se, hvornår en person har det okay, og hvornår en person har det så slemt, at de har behov for professionel hjælp.

Laila fortæller, at oplægget var en rigtig god oplevelse og meget lærerigt. Når hun i dag taler med kvinder, er hun blevet bedre til at identificere, hvad der er galt og hvorfor. Den viden kan hun bruge til bedre at rådgive den enkelte kvinde.

Til oplægget blev der arbejdet med forskellige cases, og der blev stillet spørgsmål. Bydelsmødrene fik også en bog, og på oplægsholderens hjemmeside, har de mulighed for at stille spørgsmål, hvis de bliver i tvivl om noget, når de skal hjælpe andre kvinder.

Foredragsholder

Lizl Rand – psykoterapeut

www.lizl.dk

Tlf.: 22 61 92 80

Mail: lizl.rand@gmail.com

Psykinfo

Du kan som Bydelsmor kontakte Psykinfo, hvis du ønsker mere viden om psykiske lidelser. De kommer også gerne ud og holder oplæg om psykiske sygdomme.

Se mere på deres hjemmeside